|
|
|
.
|
 Sophokles
(496-406 f. Kr.), berømt gr. Tragiker af fornem attisk Æt;
førte Ynglingenes Sejrskor efter Slaget ved Salamis 480, vandt 468
ved første Fremtræden Sejrsprisen med en Trilogi og ofte senere;
højtskattet af sine Landsmænd, endogsaa hædret ved at
vælges til Strateg som Løn for sin Digtervirksomhed; tilhørte
den fineste Kreds i Athen, Ven bl. a. af Perikles og Herodotos; virksom
som Digter, nydende Livet til den høje Alderdom og præget
af sin Ungdoms lykkelige Aar, Athens højeste Blomstringstid.
Han indførte i Tragedien den 3. Skuespiller, gik bort fra den sammenhængende
Trilogi (modsat Aischylos), saaledes at hos Sophokles det enkelte Stykke
er en selvstændig Enhed; idet Stykkets Handling herved bliver fyldigere,
træder Koret tilbage (udtrykker ofte ligesom den ideale Tilskuers
el. Digters Tanker), og Handlingen og Dialogen bliver det vigtigste.
Sophokles's Tragedier er prægede af ægte Religiøsitet og en ædel Harmoni, der ogsaa strækker sig til Versene og Sproget (ligesom hans Statue viser os Idealet af den fine Athener); vi møder hos Sophokles klassisk Ro og Klarhed i Modsætning til Aischylos' gigantiske Kamp med Stoffet. Man har sammenlignet Sophokles's Helte med Figurerne paa Parthenonfrisen "formede efter Naturen, og dog som de ikke findes i Naturen" (men idealiserede). Af Sophokles's 130 Tragedier har vi 7: "Kong Oidipus", "Oidipus paa Kolonos", "Antigone", "Elektra", "Trachinierinderne", "Aias", "Filoktetes". Jul. Nielsen, Adjunkt.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
.
|
|
|